Skolelærerene: sådan fungerer grupperne

Af Isabel Gebuhr

Siden 2012 har lærerene Christina Madsen og Tina Sørensen fra Hedelyskolen i Greve, haft samtalegrupper for skilsmissebørn fra 0-9 klasse.

Hvert år byder lærerene Tina Sørensen og Christina Madsen, børn velkommen i Hedelyskolens samtalegrupper for skilsmissebørn. Her kan de, i aldersopdelte grupper få brudt den tavshed, der ofte ligger omkring familierne, når en skilsmisse er en realitet.

Tina Sørensen og Christina Madsen fra Hedelyskolen i Greve, startede for fire år siden samtalegrupper for skilsmissebørn Foto: Isabel Gebuhr og Janek Majewicz

Tina Sørensen og Christina Madsen startede for fire år siden samtalegrupper for skilsmissebørn
Foto: Isabel Gebuhr og Janek Majewicz

Ideen til samtalegrupperne opstod, fordi lærerene så, at mange børn i helt almindelige folkeskoleklasser, følte sig ensomme og alene med bekymringer om forældrenes skilsmisse.

Samtalegrupperne giver børnene et sted, hvor de kan dele tanker og følelser, om det de oplever i deres nye familier. At der er tavshedspligt i gruppen, gør at børnene hurtigt føler sig trygge.

Det taler børnene om.
Børnene tager mange forskellige emner op i gruppen, ” Nogle børn fortæller, om deres oplevelse af forældrenes brud. Andre fortæller, om de nye ting, de skal vænne sig til. Det kan være at dele værelse med børn de ikke kender, eller finde sin plads i nye og anderledes familietraditioner” siger Christina Madsen.

”For at hjælpe børnene med at beskrive deres følelser, bruger vi nogle kort med billeder af bamser i forskellige følelsesmæssige situationer. Barnet vælger så det kort, der bedst beskriver hans eller hendes følelser” siger Christina Madsen.

Efterhånden som børnene lærer hinanden at kende, bliver der brug for en ordstyre i gruppen. Lærerene har valgt at introducere en hjemmestrikket kålorm. Reglen er enkel, den der holder kålormen har ordet.

Børn får hjælp til at fortælle om deres følelser gennem ”bamsekortene” Foto Isabel Gebuhr og Janek Majewicz

Børn får hjælp til at fortælle om deres følelser gennem ”bamsekortene”
Foto Isabel Gebuhr og Janek Majewiczder bedst beskriver hans eller hendes følelser”.

Resultat: glade børn der kan tage imod undervisning
Christina Madsen og Tina Sørensen har valgt  at informere om samtalegrupperne på forældreintra. Det er derfor altid forældrene der tilmelder deres børn til grupperne.

Når forældrene siger ja til, at deres børn kan deltage i samtalegruppen, siger de ja til et fem ugers forløb. Samtalegruppen varer lidt over en time og holdes i skolens ydretimer. For langt de fleste børn er fem uger nok til at de får det bedre, men flere af dem vælger alligevel at komme igen.

Resultatet er, at lærerene tydeligt kan mærke forskel på børnene før og efter, de har været med i gruppen.
”Vi ved erfaringsmæssigt, at børn har vanskeligt ved at lære, når der er problemer i hjemmet. Vi kan nu se, at børn som har været i samtalegruppe, er blevet gladere. Børnene får et andet lys i øjnene, og de er igen opmærksomme og tilstede i undervisningen” siger Tina Sørensen.

Hvordan starter man op?
Christina Madsen og Tina Sørensen er glade for, at samtalegrupperne for skilsmissebørn er blevet en fast del af Hedelyskolens tilbud. De anbefaler, at andre skoler prioritere, at skabe et lignende tilbud.

Rådet for dem der overvejer at starte samtalegrupper op er, at grupperne deles op i klassetrin, efter børnenes modenhed og begrebsforståelse. På Hedelyskolen har lærerene også haft succes med, at søskende kommer i hver deres gruppe.

”Ellers er det er bare at gå i gang”, siger Christina Madsen ” og gerne som os, i samarbejde med en terapeut fra familieafdelingen eller pædagogisk psykologisk rådgivning. Det handler om, at man som lærer gerne vil det her. Børnene mærker lynhurtigt, at du er engageret, det bliver derfor hurtigt, et rart og trygt fristed for børn der er følelsesmæssigt presset.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *